(tager plads i en klynge, siddende på nogle tømmerstokke)
Bruden? Å, ja visst græder hun lidt; men det skal en aldri ændse.
KØGMESTEREN
(i en anden flok)
Nu får I, godtfolk, på dunken lænse.
EN MAND
Tak, som byder; men du skænker for tidt.
EN GUT
(til spillemanden, idet han flyver forbi med en jente ved hånden)
Hejsan, Guttorm, spar ikke strengene!
JENTEN
Stryg, så det ljomer udover engene.
JENTER
(i ring om en gut, som danser)
Gildt kast var det!
EN JENTE
Han er spenstig i læggen!
GUTTEN
(dansende)
Her her højt til loftet og vidt til væggen!
BRUDGOMMEN
(smågredende, nærmer sig faderen, som står i samtale med et par andre, og trækker ham i trøjen)
Hun vil ikke, faer; hun er så kaut!
FADEREN
Hvad vil hun ikke?!
BRUDGOMMEN
Hun har stængt sig inde.
FADEREN
Nå, så se du kan nøglen finde!
BRUDGOMMEN
Jeg ved ikke vejen!
FADEREN
Du er et naut!
(vender sig til de andre igjen. Brudgommen driver bortover tunet)
EN GUT
(fra bagsiden af huset)
Jenter! Nu kommer der liv i tingen! Peer Gynt er på gården!
SMEDEN
(der nys er trådt til)
Hvem har bedt ham?
KØGENMESTEREN
Ingen.
SMEDEN
(til de andre)
Nej; vi lader, som vi aldri så ham.
PEER GYNT
(kommer livfuld og hed, standser midt for flokken og slår i hænderene)
Hvem er den sprækeste jente i ringen?
EN ENKELT
(til hvem han nærmer sig)
Ikke jeg.
EN ANDEN
(ligeså)
Ikke jeg.
EN TREDJE
Ja, jeg ikke heller.
PEER GYNT
(til den fjerde)
Så kom da du, før en bedre sig melder
JENTEN
(vender sig)
Har ikke tid.
PEER GYNT
(til en femte)
Så du!
JENTEN
(idet hun går)
Jeg skal hjem.
PEER GYNT
I kveld? Er du rent fra sans og samling?
SMEDEN
(lidt efter, halvhøjt)
Peer; der går hun til dans med en gamling.
PEER GYNT
(vender sig raskt til en ældre mand)
Hvor er de ledige, du?
MANDEN
Find dem frem. (går fra ham)
(Peer Gynt er med et bleven stille. Han skotter skult og sky mod flokken. Alle ser på ham, men ingen taler. Han nærmer sig andre klynger. Hvor han kommer bliver der taushed; fjerner han sig, smiler man og ser efter ham.)
Hvem har bedt ham?
PEER GYNT
(sagte)
Øjekast; sylhvasse tanker og smil. Det gnisler, som sagbladet under en fil!
(han stryger sig langs gærdet. SOLVEJG, med lille Helga ved hånden, kommer ind på tunet ifølge med forældrene.)
END MAND
(til en anden i nærheden af Peer Gynt)
Se indflytterfolket.
DEN ANDEN
De vesterfra?
FØRSTE
Ja, de fra Hedalen.
ANDEN
Rigtig, ja!
PEER GYNT
(træder ivejen for de kommende, peger på SOLVEJG og spørger manden)
Får jeg danse med datteren din?
MANDEN
(stille)
Får så; men først må vi ind og hilse på folket i huset. (de går ind)
KØGEMESTEREN
(til Peer Gynt, idet han byder drikke)
Er du kommen, skal du vel stikke på kruset?
PEER GYNT
(ser ufravendt efter de gående)
Tak; jeg skal danse. Jeg har ingen tørst.
(Køgenmesteren går fra ham. Peer Gynt ser mod huset og ler)
Hvor lys! Nej, skulde du set en slig! Skotted ned på skoen og det hvide sprede -! Og så holdt hun i moderems skørteflig, og bar en samlebog svøbt i et klæde -! Jeg må se på den jenten. (vil ind i stuen)
EN GUT
(kommer med flere derfra)
Peer, går du alt fra dansen?
PEER GYNT
Nej.
GUTTEN
Men så stævner du galt!
(tager ham i akslen for at vende ham.)
PEER GYNT
Lad mig slippe forbi!
GUTTEN
Er du ræd for smeden
PEER GYNT
Jeg ræd?
GUTTEN
Ja, du minds vel på Lunde forleden?
(Flokker ler og går ned på danseplassen)
SOLVEJG
(i døren)
Du er visst den gutten, som vilde danse?
PEER GYNT
Ja vel er jeg det; kan du ikke sanse?
(tager henne i hånden)
Kom så
SOLVEJG
Ikke for langt, sa'e moer!
PEER GYNT
Sa'e moer? Se'e moer! Er du født ifjor?
SOLVEJG
Du gør nar -!
PEER GYNT
Du er dog en unge næsten Er du voken?
SOLVEJG
Jeg gik ivåres til presten.
PEER GYNT
Sig navnet dit, tøs, så snakker vi lettere.
SOLVEJG
Jeg heder Solvejg. -Og hvad heder du?
PEER GYNT
Peer Gynt
SOLVEJG
(trækker hånden til sig)
Å, kors da?
PEER GYNT
Hvad er det nu?
SOLVEJG
Mit strømpebånd er løst; jeg må binde det tættere.
(går fra ham)
BRUDGOMMEN
(trekker i sin moder)
Moer, hun vil ikke -!
MODEREN
Vil ikke? Hvad?
BRUDGOMMEN
Vil ikke, moer!
MODEREN
Hvad?
BRUDGOMMEN
Lette på låsen.
FADEREN
(sagte og arrig)
Å, du var værd at bindes i båsen!
MODEREN
Nå, skæld ikke. Stakkar, han blir nok bra'.
(de går bortover)
EN GUT
(som kommer med en hel sværm fra dansepladsen)
Lidt brændevin, Peer?.
PEER GYNT
Nej.
GUTTEN
Bare lidt?
PEER GYNT
(ser mørkt på ham)
Har du noget?
GUTTEN
Det kunde nok hende
(trækker en lommeflaske frem og drikker)
Åh! hvor det river! - Nå?
PEER GYNT
Lad mig kende. (drikker)
EN ANDEN
Nå får du også smage på mit.
PEER GYNT
Nej.
DEN SAMME
Å, snak; vær nu ingen tåbe. Drik du, Peer!
PEER GYNT
Så giv mig en dråbe. (drikker igen)
EN JENTE
(halvsagte)
Kom lad os gå.
PEER GYNT
Er du ræd for mig, tøs?
EN TREDJE GUT
Hvem er ikke ræd for dig?
EN FJERDE
På Lunde viste du jo hvad konster du kunde.
PEER GYNT
Jeg kan mer end som så, når jeg først slår mig løs!
FØRSTE GUT
(hviskende)
Nu kommer han sig!
FLERE
(slår kreds on ham)
Fortæl; fortæl! Hvad kan du?
PEER GYNT
Imorgen -!
ANDRE
Nej, nu ikveld!
EN JENTE
Kan du hekse, Peer?
PEER GYNT
Jeg kan mane fanden!
EN MAND
Det har bestemor kunnet før jeg blev født!
PEER GYNT
Løgnhals! Hvad jeg kan, kan ingen anden. Jeg har engang manet ham ind i en nødd. Den var ormstukken, ser I!
FLERE
(leende)
Det er grejdt at skønne!
PEER GYNT
Han banded og græd og vilde mig lønne med ligt og uligt -
EN I FLOKKEN
Men måtte derinde?
PEER GYNT
Ja vel. Jeg dytted hullet med en pind. Hej; I skulde hørt ham surre og rumle!
EN JENTE
Nej tænk!
PEER GYNT
Det var plent som en hører en humle.
JENTE
Har du ham endnu i nødden?
PEER GYNT
Nej, nu er den djævel strøgen sin vej. Det er hans skyld at smeden har lagt mig for had.
EN GUT
Så, du?
PEER GYNT
Jeg gik til smidjen og bad han vilde knække den nøddeskallen. Det lovte han; lagde den bort på pallen; men Aslak er nu så hårdhendt, han;- og stødt så skal han nu bruge slæggen-
EN STEMME FRA FLOKKEN
Slo han fanden ihjæl?
PEER GYNT
Han slog som en mand. Men fanden hyttede sig, for som en brand tvers gennem taget og kløvte væggen.
FLERE
Og smeden -?
PEER GYNT
Stod der med stegte hænder. Siden den dag var vi aldri venner. (almindelig latter)
NOGLE
Den ræglen er god!
ANDRE
Den er snart hans beste!
PEER GYNT
Tror I, jeg digter ihob?
EN MAND
Å nej, det er du fri for; jeg kender det meste fra farfar -
PEER GYNT
Løgn! Det er hændt med mig!
MANDEN
Det er jo alting.
PEER GYNT
(med et slæng)
Hej, jeg kan ride rakt gennem luften på gilde heste! Å, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide.
(Skoggerlatter igen)
EN I FLOKKEN
Peer, rid lidt i luften!
MANGE
Ja, kære Peer Gynt -
PEER GYNT
I har ikke nødig at trygle så tyndt. Jeg skal ride som et uvejr over jer alle! Hele sognet skal mig tilfode falde!
EN ÆLDRE MAND
Nu er han rivende gal.
EN ANDEN
De fæ!
EN TREDJE
Storskryder
EN FJERDE
Løgnhals
PEER GYNT
(truer mod dem)
Ja vent, skal I se!
EN MAND
(halvdrukken)
Ja vent; du skal få dig en børstet trøje!
FLERE
En mørbanket ryg! Et blåmalet øje!
(Sværmen spreder sig, de ældre i vrede, de yngre under spot og latter)
BRUDGOMMEN
(tæt inved ham)
Du, Peer, er de sandt du kan ride i luften?
PEER GYNT
(kort)
Alting, Mads! Du må tro, jeg er kar', jeg.
BRUDGOMMEN
Så har du vel også usynligheds-kuften?
PEER GYNT
Hatten, mener du? Ja, den har jeg.
(vender sig fra ham. SOLVEJG går over tunet med Helga ved hånden)
PEER GYNT
(mod dem; det lysner i ham)
Solvejg! Å, det er godt du kommer!
(griber hende om håndledet)
Nu skal jeg svinge dig spræk og gild!
SOLVEJG
Slip mig!
PEER GYNT
Hvorfor?
SOLVEJG
Du er så vild.
PEER GYNT
Vild er renbukken med, når det gryr mod sommer. Kom så, jente; vær ikke tvær!
SOLVEJG
Tør ikke.
PEER GYNT
Hvorfor?
SOLVEJG
Nej, du har drukket.
(går bortover med Helga)
PEER GYNT
Den, som havde sit knivblad stukket tvers igennem dem, -en og hver!
BRUDGOMMEN
(puffer ham med albuen)
Kan du ikke hjelpe mid ind til bruden?
PEER GYNT
(tankestredt)
Bruden? Hvor er hun?
BRUDGOMMEN
På stabburet.
PEER GYNT
Nå.
BRUDGOMMEN
Å, du Peer Gynt, du får friste på!
PEER GYNT
Nej, du får væew min hjælp foruden.
(en tanke skyder op i ham; han siger sagte og hvast:)
Ingrid på stabburet? (nærmer sig SOLVEJG) Har du betængt dig?
(Solvejg vil gå; han træder ivejen)
Du skæms, fordi jeg ser ud som en fant.
SOLVEJG
(hastig)
Det gør du ikke; det er ikke sandt!
PEER GYNT
Jo! Og så er jeg ldt på en kant; men det var på trods, for du havde krænkt mig. Kom så!
SOLVEJG
Tør ikke nu, om jeg vilde!
PEER GYNT
Hvem er du ræd for?
SOLVEJG
Mest for faer.
PEER GYNT
Faer? Ja vel; han er af de stille! Hælder han med øret? Havd? - Nå svar!
SOLVEJG
Hvad skal jeg svare?
PEER GYNT
Er faer din læser? Er ikke du og moer din med? Nå, vil du svare!
SOLVEJG
Lad mig gå ifred
PEER GYNT
Nej (dæmpet, men hvast og skræmmende) Jeg kan skabe mig om til trold! Jeg skal komme for sengen din inat klokken tolv. Hører du nogen, som hvæser og fræser, så må du ikke bilde dig ind det er katten. Det er mig, du! Jeg tapper dit blod i en kop; og din vesle syster, hende æder jeg op; ja, for du skal vide, jeg er varulv om natten; - jeg skal bide dig over lænder og ryg --
(slår på engang om og beder som i angst:)
Dans med mig, Solvejg!
SOLVEJG
(ser mørkt på ham)
Nu var du styg.
(går ind i stuen)
BRUDGOMMEN
(kommer drivende igen)
Du skal få en stud, vil du hjælpe mig!
PEER GYNT
Kom!
(De går bag huset. Idetsamme kommer en stor flok fra dansepladsen; de fleste er drukne. Larm og opstyr. Solvejg, Helga og forældrene kommer med endel ældre folk ud i døren.)
KØGMESTEREN
(til smeden, som er fremst i flokken) Hold fred!
SMEDEN
(trækker trøjen af)
Nej, nu skal her æskes dom. Peer Gynt eller jeg skal i bakken bændes.
NOGLE
Ja, lad dem nappes!
ANDRE
Nej, bare skændes!
SMEDEN
Næver må til; her båder ej ord.
SOLVEJGS FADER
Styr dig, mand!
HELGA
Vil de slå ham, moer?
EN GUT
Lad oss heller gøgle med alle hans løgne!
EN ANDEN
Sparke ham af laget!
EN TREDJE
Spytte ham i øjne!
EN FJERDE
(til smeden) Stikker du op, du?
SMEDEN
(kaster trøjen fra sig)
Øget skal slagtes!
INDFLYTTERKONEN
(til Solvejg) Der kan du se hvor den tomsingen agtes.
ÅSE
(kommer med en kæp i hånden)
Er sønnen min her? Nu skal han ha'e stryg! Nej, hvor inderlig jeg skal dænge ham!
SMEDEN
(brætter skorteærmene op)
Til slig en krop er påsken for myg.
NOGLE
Smeden vil dænge ham!
ANDRE
Flænge ham!
SMEDEN
(spytter i henderene og nikker til Åse)
Hænge ham!
ÅSE
Hvad? Hænge min Peer! Ja, prøv, om I tør! - Åse og jeg vi har tænder og klør! - Hvor er han? (råber henover tunet) Peer!
BRUDGOMMEN
Å, Guds død og plage! Kom, faer og moer, og -!
FADEREN
Hvad er ivejen?
BRUDGOMMEN
Tænk, Peer Gynt -!
ÅSE
(skriger)
Har de taget ham afdage?
BRUDGOMMEN
Nej, Peer Gynt -! Se, oppover hejen -
MÆNGDEN
Med bruden!
ÅSE
(lader kæppen synke)
Det ubæst
SMEDEN
I bratteste fjeldet klyver han, jda-Gud, på gedens vis!
BRUDGOMMEN
(grædende)
Han bær'hende, moer, som en bær'en gris!
ÅSE
(truer op til ham)
O, gid du faldt ned og -! (skriger i angst) Træd varsomt i hældet!
(En trang fjeldsti højt oppe. Det er tidlig morgen. PEER GYNT går ilsomt og uvillig langs stien, Ingrid, halvt brudepyntet, søger at holde han tilbage.)
PEER GYNT
Gå ifra mig!
INGRID
(grædende)
Efter dette! Hvor?
PEER GYNT
(vrider hænderene)
O, hvad svig!
PEER GYNT
Unyttig trætte. Hver får gå sin egen vej.
INGRID
Brot - og brot igen os binder!
PEER GYNT
Djævlen stå i alt, som minder! Djævlen stå i alle kvinder,-- uden en-!
INGRID
Hvem er den ene?
PEER GYNT
Ikke dig.
INGRID
Hvem er det da?
PEER GYNT
Gå!Gå did du kom ifra! Fort! til faren din!
INGRID
Kære, vene -!
PEER GYNT
Ti!
INGRID
Du kan umuligt mene, hvad du siger.
PEER GYNT
Kan og vil.
INGRID
Lokke først,- og så forskyde!
PEER GYNT
Og hvad kår har du at byde?
INGRID
Hægstad gård og mere til.
PEER GYNT
Har du salmebog i klædet? Har du guldfaks over nakken? Skotter du nedover spredet? Holder du din moer i stakken? Svar!
INGRID
Nej; men-?
PEER GYNT
Gik du til presten nu ivår da?
INGRID
Nej, men Peer-?
PEER GYNT
Har du blygsel over øjet? Kan du nægte, når jeg beer?
INGRID
Kors; jeg tror, hans vid er fløjet-!
PEER GYNT
Blir der helg, når en dig ser? Svar!
INGRID
Nej, men-
PEER GYNT
Hvad er så resten!?
(vil gå)
INGRID
(træder ivejen)
Ved du, det er halsløs dåd, hvis du sviger?
PEER GYNT
Får då være.
INGRID
Du kan vinde gods og ære, hvis du taer mig-
PEER GYNT
Har ej råd.
INGRID
(brister i tårer)
O, du lokked-!
PEER GYNT
Du var villig!
INGRID
Trøstløs var jeg!
PEER GYNT
Jeg var yr.
INGRID
(truende)
Ja, men boden blir dig dyr!
PEER GYNT
Dyrest bod får kaldes billig.
INGRID
Står du fast ved dit?
PEER GYNT
Som sten.
INGRID
Godt; så se da, hevm som vinder!
(går nedover)
PEER
(tier en stund; med et skriger han)
Djævelen stå i alt, som minder! Djævelen stå i alle kvinder!
INGRID
(drejer hovedet og råber hånligt op)
Uden en.
PEER GYNT
Ja; uden en.
(de går hver sin vej)
Akt 2 Scene 2
(Ved et fjeldvand; det er blødt og myrlændt omkring. Et uvejr trækker op. Åse, fortvilet, råber og ser sig til alle sider. Solvejg har ondt for at holde tridt med hende. Indflytterfolkene og Helga et stykke bagefter.)
ÅSE
(fægter med armene og river sig i håret)
Alting er imod mig med vredens vælde! Himmel og vand og de stygge fjelde! Himlen vælter skodde for at forvilde ham! Det lumske vand vil ved livet skille ham! Fjeldene vil slå ham med skred og rap; og så menneskene! De er ude på drab! Nej-Gud om de skal! Jeg kan ikke miste ham! O, den bytting; at fanden skulde friste ham!
(vender sig til Solvejg)
Ja, er det ikke rent utænkelig, sligt? Han, som stødt for med løgn og digt;- han, som bare i munden var stærk; han, som aldri har prøvet et dugeligt værk;- han-! En kunde både græde og le!- O, vi holdt sammen i nød og ve. Ja, for du skal vide, manen min drak, for bygden rundt med dårskab og snak, ødte og trådte vår velstand under fod. Og imens sad jeg og Vesle-Peer hjemme. Vi vidste ikke bedre råd, end at glemme; for det falder mig så svært at stå rigtig imod. Det er så fælt at se skæbnen under øjne; og så vil en jo gerne ryste sorgene af sig, og prøve som bedst at skyde tankerene fra sig. En bruger brændevin, en anden bruger løgne; å, ja! så brugte vi eventyr om prinser og trolde og alleslags dyr. Om bruderov med. Men hvem kunde tænkt, de fandens rægler skulde i ham hængt?
(forfærdet igen)
Hu, for et skrig! Det er nøkken eller draugen! Peer! Peer!-Deroppe på haugen-!
(løber opover en liden højde og ser over vanedt. Indflytterfolkene kommer til)
ÅSE
Ikke spor at se!
MANDEN
(stille)
Det er værst for ham.
ÅSE
(grædende)
Ak, min Peer! Mit fortabte lam!
MANDEN
(nikker mildt)
Ja, rigtig. Fortabt.
ÅSE
Nej, snak ikke slig! Han er glup. Der er ingen ham lig.
MANDEN
Du dårlige kvinde!
ÅSE
Å-ja, å-ja; jeg er dårlig; men gutten er bra'!
MANDEN
(altid dæmpet og med milde øjne)
Hans sind er forhærdet; hans sjæl er tabt.
ÅSE
(angst)
Nej, nej da! Så hård er Vorherre knapt!
MANDEN
Tror du han kan for sin syndegæld sukke?
ÅSE
(ivrig)
Nej, men han kan ride i luften på bukke!
KONEN
Kors, I er gal?
MANDEN
Hvad siger I, moer?
ÅSE
Ingen gerning er ham for stor. I skal se, får han bare leve så længe-