EN STEMME FRA FLOKKEN 2 page

EN KONE

(tager plads i en klynge, siddende på nogle tømmerstokke)

Bruden? Å, ja visst græder hun lidt;
men det skal en aldri ændse.

KØGMESTEREN

(i en anden flok)

Nu får I, godtfolk, på dunken lænse.

EN MAND

Tak, som byder; men du skænker for tidt.

EN GUT

(til spillemanden, idet han flyver forbi med en jente ved hånden)

Hejsan, Guttorm, spar ikke strengene!

JENTEN

Stryg, så det ljomer udover engene.

JENTER

(i ring om en gut, som danser)

Gildt kast var det!

EN JENTE

Han er spenstig i læggen!

GUTTEN

(dansende)

Her her højt til loftet og vidt til væggen!

BRUDGOMMEN

(smågredende, nærmer sig faderen, som står i samtale med et par andre,
og trækker ham i trøjen)

Hun vil ikke, faer; hun er så kaut!

FADEREN

Hvad vil hun ikke?!

BRUDGOMMEN

Hun har stængt sig inde.

FADEREN

Nå, så se du kan nøglen finde!

BRUDGOMMEN

Jeg ved ikke vejen!

FADEREN

Du er et naut!

(vender sig til de andre igjen. Brudgommen driver bortover tunet)

EN GUT

(fra bagsiden af huset)

Jenter! Nu kommer der liv i tingen!
Peer Gynt er på gården!

SMEDEN

(der nys er trådt til)

Hvem har bedt ham?

KØGENMESTEREN

Ingen.

SMEDEN

(til de andre)

Nej; vi lader, som vi aldri så ham.

PEER GYNT

(kommer livfuld og hed, standser midt for flokken og slår i hænderene)

Hvem er den sprækeste jente i ringen?

EN ENKELT

(til hvem han nærmer sig)

Ikke jeg.

EN ANDEN

(ligeså)

Ikke jeg.

EN TREDJE

Ja, jeg ikke heller.

PEER GYNT

(til den fjerde)

Så kom da du, før en bedre sig melder

JENTEN

(vender sig)

Har ikke tid.

PEER GYNT

(til en femte)

Så du!

JENTEN

(idet hun går)

Jeg skal hjem.

PEER GYNT

I kveld? Er du rent fra sans og samling?

SMEDEN

(lidt efter, halvhøjt)

Peer; der går hun til dans med en gamling.

PEER GYNT

(vender sig raskt til en ældre mand)

Hvor er de ledige, du?

MANDEN

Find dem frem. (går fra ham)

(Peer Gynt er med et bleven stille. Han skotter skult og sky mod flokken. Alle ser på ham, men ingen taler. Han nærmer sig andre klynger. Hvor han kommer bliver der taushed; fjerner han sig, smiler man og ser efter ham.)

Hvem har bedt ham?

PEER GYNT

(sagte)

Øjekast; sylhvasse tanker og smil.
Det gnisler, som sagbladet under en fil!

(han stryger sig langs gærdet. SOLVEJG, med lille Helga ved hånden, kommer ind på tunet ifølge med forældrene.)

END MAND

(til en anden i nærheden af Peer Gynt)

Se indflytterfolket.

DEN ANDEN

De vesterfra?

FØRSTE

Ja, de fra Hedalen.

ANDEN

Rigtig, ja!

PEER GYNT

(træder ivejen for de kommende, peger på SOLVEJG og spørger manden)

Får jeg danse med datteren din?

MANDEN

(stille)

Får så; men først må vi ind og hilse på folket i huset. (de går ind)

KØGEMESTEREN

(til Peer Gynt, idet han byder drikke)

Er du kommen, skal du vel stikke på kruset?

PEER GYNT

(ser ufravendt efter de gående)

Tak; jeg skal danse. Jeg har ingen tørst.

(Køgenmesteren går fra ham. Peer Gynt ser mod huset og ler)

Hvor lys! Nej, skulde du set en slig!
Skotted ned på skoen og det hvide sprede -!
Og så holdt hun i moderems skørteflig,
og bar en samlebog svøbt i et klæde -!
Jeg må se på den jenten. (vil ind i stuen)

EN GUT

(kommer med flere derfra)

Peer, går du alt fra dansen?

PEER GYNT

Nej.

GUTTEN

Men så stævner du galt!

(tager ham i akslen for at vende ham.)

PEER GYNT

Lad mig slippe forbi!

GUTTEN

Er du ræd for smeden

PEER GYNT

Jeg ræd?

GUTTEN

Ja, du minds vel på Lunde forleden?

(Flokker ler og går ned på danseplassen)

SOLVEJG

(i døren)

Du er visst den gutten, som vilde danse?

PEER GYNT

Ja vel er jeg det; kan du ikke sanse?

(tager henne i hånden)

Kom så

SOLVEJG

Ikke for langt, sa'e moer!

PEER GYNT

Sa'e moer? Se'e moer! Er du født ifjor?

SOLVEJG

Du gør nar -!

PEER GYNT

Du er dog en unge næsten
Er du voken?

SOLVEJG

Jeg gik ivåres til presten.

PEER GYNT

Sig navnet dit, tøs, så snakker vi lettere.

SOLVEJG

Jeg heder Solvejg. -Og hvad heder du?

PEER GYNT

Peer Gynt

SOLVEJG

(trækker hånden til sig)

Å, kors da?

PEER GYNT

Hvad er det nu?

SOLVEJG

Mit strømpebånd er løst; jeg må binde det tættere.

(går fra ham)

BRUDGOMMEN

(trekker i sin moder)

Moer, hun vil ikke -!

MODEREN

Vil ikke? Hvad?

BRUDGOMMEN

Vil ikke, moer!

MODEREN

Hvad?

BRUDGOMMEN

Lette på låsen.

FADEREN

(sagte og arrig)

Å, du var værd at bindes i båsen!

MODEREN

Nå, skæld ikke. Stakkar, han blir nok bra'.

(de går bortover)

EN GUT

(som kommer med en hel sværm fra dansepladsen)

Lidt brændevin, Peer?.

PEER GYNT

Nej.

GUTTEN

Bare lidt?

PEER GYNT

(ser mørkt på ham)

Har du noget?

GUTTEN

Det kunde nok hende

(trækker en lommeflaske frem og drikker)

Åh! hvor det river! - Nå?

PEER GYNT

Lad mig kende. (drikker)

EN ANDEN

Nå får du også smage på mit.

PEER GYNT

Nej.

DEN SAMME

Å, snak; vær nu ingen tåbe.
Drik du, Peer!

PEER GYNT

Så giv mig en dråbe. (drikker igen)

EN JENTE

(halvsagte)

Kom lad os gå.

PEER GYNT

Er du ræd for mig, tøs?

EN TREDJE GUT

Hvem er ikke ræd for dig?

EN FJERDE

På Lunde viste du jo hvad konster du kunde.

PEER GYNT

Jeg kan mer end som så, når jeg først slår mig løs!

FØRSTE GUT

(hviskende)

Nu kommer han sig!

FLERE

(slår kreds on ham)

Fortæl; fortæl!
Hvad kan du?

PEER GYNT

Imorgen -!

ANDRE

Nej, nu ikveld!

EN JENTE

Kan du hekse, Peer?

PEER GYNT

Jeg kan mane fanden!

EN MAND

Det har bestemor kunnet før jeg blev født!

PEER GYNT

Løgnhals! Hvad jeg kan, kan ingen anden.
Jeg har engang manet ham ind i en nødd.
Den var ormstukken, ser I!

FLERE

(leende)

Det er grejdt at skønne!

PEER GYNT

Han banded og græd og vilde mig lønne
med ligt og uligt -

EN I FLOKKEN

Men måtte derinde?

PEER GYNT

Ja vel. Jeg dytted hullet med en pind.
Hej; I skulde hørt ham surre og rumle!

EN JENTE

Nej tænk!

PEER GYNT

Det var plent som en hører en humle.

JENTE

Har du ham endnu i nødden?

PEER GYNT

Nej,
nu er den djævel strøgen sin vej.
Det er hans skyld at smeden har lagt mig for had.

EN GUT

Så, du?

PEER GYNT

Jeg gik til smidjen og bad
han vilde knække den nøddeskallen.
Det lovte han; lagde den bort på pallen;
men Aslak er nu så hårdhendt, han;-
og stødt så skal han nu bruge slæggen-

EN STEMME FRA FLOKKEN

Slo han fanden ihjæl?

PEER GYNT

Han slog som en mand.
Men fanden hyttede sig, for som en brand
tvers gennem taget og kløvte væggen.

FLERE

Og smeden -?

PEER GYNT

Stod der med stegte hænder.
Siden den dag var vi aldri venner. (almindelig latter)

NOGLE

Den ræglen er god!

ANDRE

Den er snart hans beste!

PEER GYNT

Tror I, jeg digter ihob?

EN MAND

Å nej,
det er du fri for; jeg kender det meste
fra farfar -

PEER GYNT

Løgn! Det er hændt med mig!

MANDEN

Det er jo alting.

PEER GYNT

(med et slæng)

Hej, jeg kan ride
rakt gennem luften på gilde heste!
Å, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide.

(Skoggerlatter igen)

EN I FLOKKEN

Peer, rid lidt i luften!

MANGE

Ja, kære Peer Gynt -

PEER GYNT

I har ikke nødig at trygle så tyndt.
Jeg skal ride som et uvejr over jer alle!
Hele sognet skal mig tilfode falde!

EN ÆLDRE MAND

Nu er han rivende gal.

EN ANDEN

De fæ!

EN TREDJE

Storskryder

EN FJERDE

Løgnhals

PEER GYNT

(truer mod dem)

Ja vent, skal I se!

EN MAND

(halvdrukken)

Ja vent; du skal få dig en børstet trøje!

FLERE

En mørbanket ryg! Et blåmalet øje!

(Sværmen spreder sig, de ældre i vrede, de yngre under spot og latter)

BRUDGOMMEN

(tæt inved ham)

Du, Peer, er de sandt du kan ride i luften?

PEER GYNT

(kort)

Alting, Mads! Du må tro, jeg er kar', jeg.

BRUDGOMMEN

Så har du vel også usynligheds-kuften?

PEER GYNT

Hatten, mener du? Ja, den har jeg.

(vender sig fra ham. SOLVEJG går over tunet med Helga ved hånden)

PEER GYNT

(mod dem; det lysner i ham)

Solvejg! Å, det er godt du kommer!

(griber hende om håndledet)

Nu skal jeg svinge dig spræk og gild!

SOLVEJG

Slip mig!

PEER GYNT

Hvorfor?

SOLVEJG

Du er så vild.

PEER GYNT

Vild er renbukken med, når det gryr mod sommer.
Kom så, jente; vær ikke tvær!

SOLVEJG

Tør ikke.

PEER GYNT

Hvorfor?

SOLVEJG

Nej, du har drukket.

(går bortover med Helga)

PEER GYNT

Den, som havde sit knivblad stukket
tvers igennem dem, -en og hver!

BRUDGOMMEN

(puffer ham med albuen)

Kan du ikke hjelpe mid ind til bruden?

PEER GYNT

(tankestredt)

Bruden? Hvor er hun?

BRUDGOMMEN

På stabburet.

PEER GYNT

Nå.

BRUDGOMMEN

Å, du Peer Gynt, du får friste på!

PEER GYNT

Nej, du får væew min hjælp foruden.

(en tanke skyder op i ham; han siger sagte og hvast:)

Ingrid på stabburet? (nærmer sig SOLVEJG)
Har du betængt dig?

(Solvejg vil gå; han træder ivejen)

Du skæms, fordi jeg ser ud som en fant.

SOLVEJG

(hastig)

Det gør du ikke; det er ikke sandt!

PEER GYNT

Jo! Og så er jeg ldt på en kant;
men det var på trods, for du havde krænkt mig.
Kom så!

SOLVEJG

Tør ikke nu, om jeg vilde!

PEER GYNT

Hvem er du ræd for?

SOLVEJG

Mest for faer.

PEER GYNT

Faer? Ja vel; han er af de stille!
Hælder han med øret? Havd? - Nå svar!

SOLVEJG

Hvad skal jeg svare?

PEER GYNT

Er faer din læser?
Er ikke du og moer din med?
Nå, vil du svare!

SOLVEJG

Lad mig gå ifred

PEER GYNT

Nej (dæmpet, men hvast og skræmmende)
Jeg kan skabe mig om til trold!
Jeg skal komme for sengen din inat klokken tolv.
Hører du nogen, som hvæser og fræser,
så må du ikke bilde dig ind det er katten.
Det er mig, du! Jeg tapper dit blod i en kop;
og din vesle syster, hende æder jeg op;
ja, for du skal vide, jeg er varulv om natten; -
jeg skal bide dig over lænder og ryg --

(slår på engang om og beder som i angst:)

Dans med mig, Solvejg!

SOLVEJG

(ser mørkt på ham)

Nu var du styg.

(går ind i stuen)

BRUDGOMMEN

(kommer drivende igen)

Du skal få en stud, vil du hjælpe mig!

PEER GYNT

Kom!

(De går bag huset. Idetsamme kommer en stor flok fra dansepladsen; de fleste er drukne. Larm og opstyr. Solvejg, Helga og forældrene kommer med endel ældre folk ud i døren.)

KØGMESTEREN

(til smeden, som er fremst i flokken) Hold fred!

SMEDEN

(trækker trøjen af)

Nej, nu skal her æskes dom.
Peer Gynt eller jeg skal i bakken bændes.

NOGLE

Ja, lad dem nappes!

ANDRE

Nej, bare skændes!

SMEDEN

Næver må til; her båder ej ord.

SOLVEJGS FADER

Styr dig, mand!

HELGA

Vil de slå ham, moer?

EN GUT

Lad oss heller gøgle med alle hans løgne!

EN ANDEN

Sparke ham af laget!

EN TREDJE

Spytte ham i øjne!

EN FJERDE

(til smeden) Stikker du op, du?

SMEDEN

(kaster trøjen fra sig)

Øget skal slagtes!

INDFLYTTERKONEN

(til Solvejg) Der kan du se hvor den tomsingen agtes.

ÅSE

(kommer med en kæp i hånden)

Er sønnen min her? Nu skal han ha'e stryg!
Nej, hvor inderlig jeg skal dænge ham!

SMEDEN

(brætter skorteærmene op)

Til slig en krop er påsken for myg.

NOGLE

Smeden vil dænge ham!

ANDRE

Flænge ham!

SMEDEN

(spytter i henderene og nikker til Åse)

Hænge ham!

ÅSE

Hvad? Hænge min Peer! Ja, prøv, om I tør! -
Åse og jeg vi har tænder og klør! -
Hvor er han? (råber henover tunet)
Peer!

BRUDGOMMEN

Å, Guds død og plage!
Kom, faer og moer, og -!

FADEREN

Hvad er ivejen?

BRUDGOMMEN

Tænk, Peer Gynt -!

ÅSE

(skriger)

Har de taget ham afdage?

BRUDGOMMEN

Nej, Peer Gynt -! Se, oppover hejen -

MÆNGDEN

Med bruden!

ÅSE

(lader kæppen synke)

Det ubæst

SMEDEN

I bratteste fjeldet
klyver han, jda-Gud, på gedens vis!

BRUDGOMMEN

(grædende)

Han bær'hende, moer, som en bær'en gris!

ÅSE

(truer op til ham)

O, gid du faldt ned og -! (skriger i angst)
Træd varsomt i hældet!

HÆGSTADBONDEN

(kommer barhovedet og hvid af vrede)

Jeg tager hans liv for det bruderov!

ÅSE

Å nej Gud straffe mig om I får lov!

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/2a.html]

Akt 2
Scene 1

(En trang fjeldsti højt oppe. Det er tidlig morgen. PEER GYNT går ilsomt og uvillig langs stien, Ingrid, halvt brudepyntet, søger at holde han tilbage.)

PEER GYNT

Gå ifra mig!

INGRID

(grædende)

Efter dette!
Hvor?

PEER GYNT

(vrider hænderene)

O, hvad svig!

PEER GYNT

Unyttig trætte.
Hver får gå sin egen vej.

INGRID

Brot - og brot igen os binder!

PEER GYNT

Djævlen stå i alt, som minder!
Djævlen stå i alle kvinder,--
uden en-!

INGRID

Hvem er den ene?

PEER GYNT

Ikke dig.

INGRID

Hvem er det da?

PEER GYNT

Gå!Gå did du kom ifra!
Fort! til faren din!

INGRID

Kære, vene -!

PEER GYNT

Ti!

INGRID

Du kan umuligt mene,
hvad du siger.

PEER GYNT

Kan og vil.

INGRID

Lokke først,- og så forskyde!

PEER GYNT

Og hvad kår har du at byde?

INGRID

Hægstad gård og mere til.

PEER GYNT

Har du salmebog i klædet?
Har du guldfaks over nakken?
Skotter du nedover spredet?
Holder du din moer i stakken?
Svar!

INGRID

Nej; men-?

PEER GYNT

Gik du til presten
nu ivår da?

INGRID

Nej, men Peer-?

PEER GYNT

Har du blygsel over øjet?
Kan du nægte, når jeg beer?

INGRID

Kors; jeg tror, hans vid er fløjet-!

PEER GYNT

Blir der helg, når en dig ser?
Svar!

INGRID

Nej, men-

PEER GYNT

Hvad er så resten!?

(vil gå)

INGRID

(træder ivejen)

Ved du, det er halsløs dåd,
hvis du sviger?

PEER GYNT

Får då være.

INGRID

Du kan vinde gods og ære,
hvis du taer mig-

PEER GYNT

Har ej råd.

INGRID

(brister i tårer)

O, du lokked-!

PEER GYNT

Du var villig!

INGRID

Trøstløs var jeg!

PEER GYNT

Jeg var yr.

INGRID

(truende)

Ja, men boden blir dig dyr!

PEER GYNT

Dyrest bod får kaldes billig.

INGRID

Står du fast ved dit?

PEER GYNT

Som sten.

INGRID

Godt; så se da, hevm som vinder!

(går nedover)

PEER

(tier en stund; med et skriger han)

Djævelen stå i alt, som minder!
Djævelen stå i alle kvinder!

INGRID

(drejer hovedet og råber hånligt op)

Uden en.

PEER GYNT

Ja; uden en.

(de går hver sin vej)

Akt 2
Scene 2

(Ved et fjeldvand; det er blødt og myrlændt omkring. Et uvejr trækker op. Åse, fortvilet, råber og ser sig til alle sider. Solvejg har ondt for at holde tridt med hende. Indflytterfolkene og Helga et stykke bagefter.)

ÅSE

(fægter med armene og river sig i håret)

Alting er imod mig med vredens vælde!
Himmel og vand og de stygge fjelde!
Himlen vælter skodde for at forvilde ham!
Det lumske vand vil ved livet skille ham!
Fjeldene vil slå ham med skred og rap;
og så menneskene! De er ude på drab!
Nej-Gud om de skal! Jeg kan ikke miste ham!
O, den bytting; at fanden skulde friste ham!

(vender sig til Solvejg)

Ja, er det ikke rent utænkelig, sligt?
Han, som stødt for med løgn og digt;-
han, som bare i munden var stærk;
han, som aldri har prøvet et dugeligt værk;-
han-! En kunde både græde og le!-
O, vi holdt sammen i nød og ve.
Ja, for du skal vide, manen min drak,
for bygden rundt med dårskab og snak,
ødte og trådte vår velstand under fod.
Og imens sad jeg og Vesle-Peer hjemme.
Vi vidste ikke bedre råd, end at glemme;
for det falder mig så svært at stå rigtig imod.
Det er så fælt at se skæbnen under øjne;
og så vil en jo gerne ryste sorgene af sig,
og prøve som bedst at skyde tankerene fra sig.
En bruger brændevin, en anden bruger løgne;
å, ja! så brugte vi eventyr
om prinser og trolde og alleslags dyr.
Om bruderov med. Men hvem kunde tænkt,
de fandens rægler skulde i ham hængt?

(forfærdet igen)

Hu, for et skrig! Det er nøkken eller draugen!
Peer! Peer!-Deroppe på haugen-!

(løber opover en liden højde og ser over vanedt. Indflytterfolkene kommer til)

ÅSE

Ikke spor at se!

MANDEN

(stille)

Det er værst for ham.

ÅSE

(grædende)

Ak, min Peer! Mit fortabte lam!

MANDEN

(nikker mildt)

Ja, rigtig. Fortabt.

ÅSE

Nej, snak ikke slig!
Han er glup. Der er ingen ham lig.

MANDEN

Du dårlige kvinde!

ÅSE

Å-ja, å-ja;
jeg er dårlig; men gutten er bra'!

MANDEN

(altid dæmpet og med milde øjne)

Hans sind er forhærdet; hans sjæl er tabt.

ÅSE

(angst)

Nej, nej da! Så hård er Vorherre knapt!

MANDEN

Tror du han kan for sin syndegæld sukke?

ÅSE

(ivrig)

Nej, men han kan ride i luften på bukke!

KONEN

Kors, I er gal?

MANDEN

Hvad siger I, moer?

ÅSE

Ingen gerning er ham for stor.
I skal se, får han bare leve så længe-

MANDEN

Bedst var det, I så ham i galgen hænge.

ÅSE

(skriger)

Kors i Jesu navn!

MANDEN

Date: 2016-01-14; view: 825