Neb det var jo en løgn med det heksetryne! Nu er alt det styggetøy ude af syne.- Ja; ude af syne, men ikke af sind. Smygende tanker vil følge mig ind. Ingrid! Og de tre, som på hougene sprang! Vil de også være med? Med skrat og harme krævbe, som hun, at krystes i fang, løftes varligt og vent på strake arme? Udenom, gut; var armen så lang, som furuens lægg eller granens stang,- jeg mener, jeg løfted hende endda for nær, til at sætte hende fra mig menløs og skær.-
Jeg får udenom dette på sæt og vis, så det hverken blir vinding eller forlis. En får skyde sligt fra sig og få det glemt -
(går nogle skridt mod hytten, men standser igen)
Gå ind efter dette? Stygt og skræmt? Gå ind med alt det troldskab i følge? Tale, og dog tie; skrifte og dog dølge -?
(kaster øksen fra sig)
Det er helgedagskveld. AT stævne til møde, slig, som jeg nu er, var kirkebrøde.
SOLVEJG
(in the doorway)
Kommer du?
PEER GYNT
(half aloud)
Udenom!
SOLVEJG
Hvad?
PEER GYNT
Du får vente. Her er mørkt, og jeg har noget tungt at hente.
SOLVEJG
Bi; jeg skal hjælpe; vi byrden skal dele.
PEER GYNT
Nej, stå der du står! Jeg får bære det hele.
SOLVEJG
Men ikke for langt, du!
PEER GYNT
Vær tålsom, jente; langt eller kort,- du får vente.
SOLVEJG
(nikker efter ham)
Ja vente
(Peer Gynt går bortover skogstien. Solvejg bliver stående i den åbne halvdør)
(Åses stue. Aften. En stokild brænder og lyser på skorsteinen. Katten på en stol ved sengefoden. Åse ligger i sendgen og famler urolig omkring på spredet)
ÅSE
Nej, Herregud, kommer han ikke? Det dryger så inderlig langt. Jeg har ikke bud at skikke; og sige ham har jeg så mangt. Her er ikke stunder at miste! Så bråt! Hvem skulde det tænkt! Å, dersom bare jeg vidste jeg ikke har holdt ham for strængt!
PEER GYNT
Godkveld!
ÅSE
Vorherre dig glæde! Så kom du da, kære min gut! Men hvor tør du færdes hernede? Her er jo dit liv forbrudt.
PEER GYNT
Å, livet får være det samme. Jeg måtte nu se hernede.
ÅSE
Ja, nu står Kari tilskamme; og jeg kan gå bort i fred!
PEER GYNT
Gå bort? Hvad er det du snakker? Hvor er det du agter dig hen?
ÅSE
Ak, Peer, det mod enden lakker; jeg har ikke langt igjen.
PEER GYNT
(vrider på sig og går opover gulvet)
Se så! Fra det tuge jeg render; jeg mente, jeg her var fri-! Er du kold på fødder og hænder?
ÅSE
Ja, Peer; det er snart forbi.- Når du ser mine øjne briste, må du lukke dem varligt til. Og s får du sørge for kiste; men, kære, ladd den bli gild, Å nej, der er sandt-
PEER GYNT
Ti stille! Tidsnok at tænke på sligt.
ÅSE
Ja, ja
(ser uroligt om i stuen.)
Her ser du det lille de levned. Det er dem ligt
PEER GYNT
(med et vrid)
Jeg ved, jeg har skylden. Hvad gavner, jeg mindes derom?
ÅSE
Du! Nej, den fordømte fylden, fra den var det ulykken kom! Kære gutten min, du var jo drukken; da ved en ej selv hvad en gør; og så havde du redet på bukken; det var rimlig nok, du var yr!
PEER GYNT
Ja, ja; lad den rægelen fare. Lad dare den hele dag. Hvad tungt er, det vil vi spare til siden-en anden dag.
(Sætter sig på sengekanten)
Nu, moer, vil vi sammen snakke; men bare om løst og fast,- og glemme det vrange og skakke, og alt , som er sårt og hvast,- Nej, se da; den gamle katten; så den er ilive endnu?
ÅSE
Den bær sig så stygt om natten; du ved, hvad det varsel, du!
PEER GYNT
(afbøjende)
Hvad er her for nyt i bygden?
ÅSE
(smilende)
De siger, her findes etsteds en jente, som stunder mod højden-
PEER GYNT
(hurtigt)
Mads Moen, slår han sig tilfreds?
ÅSE
De siger, hun har ikke øre for begge de gamles gråd. Du skulde dog indom høre;- du, Peer, vidste kanske råd-
PEER GYNT
Men smeden, hvor er han havnet?
ÅSE
Å ti med den sidne smed. Jeg vil heller sige dig navnet på hende, jenten, du ved-
PEER GYNT
Nej, nu vil vi sammen snakke,- men bare om løst og fast, og glemme det vrange og skakkee, og alt, som er sårt og hvast. Er du tørst? Skal jeg hente dig drikke? Kan du strække dig? Sengen er stut. Lad mig se;- ja, mener jeg ikker det er sengen, jeg lå i som gut! Kan du mindes, hvor tidt om kvelden du sad for min sengetok og bredte over mig felden, og sang både stev og lok?
ÅSE
Ja, minds du! Så legte vi slæde, når faer din i langfart for. Felden var karmesprede og gulvet en islagt fjord.
PEER GYNT
Ja, men det allerbedste,- moer, kan du minds det med?- det var dog de glupe heste-
ÅSE
Ja, mener du ikke jeg vet-? Det var Karis kat vi fik låne; den sad på en kubbestol-
PEER GYNT
Til slottet vestenfor måne og slottet østenfor sol, til Soria-Moria-slottet, gik vejen både højt og lavt. En kæp, som vi fandt i kottet, du brugte til svøbeskaft.
ÅSE
Der fremme i dumpen jeg kneiste-
PEER GYNT
Jo, jo; du gav tømmen løs, og vendte dig, jævnt som vi rejste, og spurgte mig om jeg frøs. Gud signe dig, gamle styggen,- du var dog e kærlig sjæl-! Hvad ynker du for?
ÅSE
For ryggen; det volder den hårde fjæl.
PEER GYNT
Stræk dig; jeg skal dig støtte. Se så; nu ligger du blødt.
ÅSE
(urolig)
Nej, Peer, jeg vil flytte!
PEER GYNT
Flytte?
ÅSE
Ja, Flytte; så ønsker jeg stødt.
PEER GYNT
Du snakker! Bred over dig felden. Lad mig sidde på sengestok. Se så; nu korter vi kvelden både med stev og lok
ÅSE
Hent heller postillen i kottet; jeg er urolig tilsinds.
PEER GYNT
I Soria-Moria-slottet er der gilde hos kongen og prins. Hvil dig på slædepuden; jeg kører dig did over mo-
ÅSE
Men, snille Peer, er jeg buden?
PEER GYNT
Ja, det er vi begge to.
(kaster en snor om stolen, hvor katten ligger, tager en kæp i hånden og sætter sig foran på sengefoden)
Hyp! Vil du rappe dig, Svarten! Moer, du fryser vel ej? Jo-jo; det kendes på farten, når Grane lægger ivej!
ÅSE
Kære Peer, hvad erm det som ringer-?
PEER GYNT
De blanke dumbjelder, moer!
ÅSE
Hu, nej da, hvor hult det klinger!
PEER GYNT
Nu kører vi over en fjord.
ÅSE
Jeg er ræd! Hvad er det, som bruser og sukker så underligt vildt?
PEER GYNT
Det er granene, moer, som suser på moen. Sid bare stilt.
ÅSE
Det gnistrer og blinker langt borte. Hvor kommer den lysningen fra?
PEER GYNT
Fra slottets ruder og porte. Kan du høre du danser?
ÅSE
Ja.
PEER GYNT
Udenfor står Sankt Peder og byder dig stige ind.
ÅSE
Hilser han?
PEER GYNT
Ja, med hæder, og skænker den sødeste vin.
ÅSE
Vin! Har han også kager?
PEER GYNT
Jada! Et smækfuldr fad. Og salig provstinden lager dig kaffe og eftermad.
ÅSE
Å kors; kommer vi to sammen?
PEER GYNT
Så tidt og så jævnt du vil.
ÅSE
Å nei da, Peer, for en gammen du kjører mig, stakkar til!
PEER GYNT
(smækker med pisken)
Hyp; vil du rappe dig, Svarten!
ÅSE
Kære Peer, du kører vel ret?
PEER GYNT
(smækker igjen)
Her er brede vejen.
ÅSE
Den farten den gør mig låk og træt.
PEER GYNT
Der ser je slottet sig højne; om lidt så er kørslen slut.
ÅSE
Jeg vil ligge og lukke øjne og lide på dig, min gut!
PEER GYNT
Rap dig, Grane, min traver! I slottet er stimlen stor; mod porte de myldrer og kaver. Nu kommer Peer Gynt med sin moer! Hvad siger du, herr Sankt Peder? Får ikke moer slippe ind? Jeg mener du længe leder, før du finder så ærligt et skind. Om mig vil jeg ikke snakke; jeg kan vende ved slottets port. Vil I skænke mig, taer jeg tiltakke; hvis ej, går jeg lige-nøjd bort. Jeg har digtet så mangen skrøne, som fanden på preketol, og skældt min moer for en høne, fordi hun kagled og gol. Men hende skal I agte og hædre og gøre det rigtig tillags; her kommer ikke nogen bedre fra bygderne nutildags.- Ho-ho; der har vi Gud Fader! Sankt Peder, nu får du dit
(med dyp stemme)
"Hold op med de køgemester-lader; moer Åse skal slippe frit!"
(ler højt og vender sig om til moderen)
Ja,var det ikke det jeg vidste? Nu blev der em anden dans
(angst)
Hvorfor ser du, om øjet skulde briste? Moer! Er du fra samling og sans-!
(går op til hovedgærdet)
DU skal ikke likke og glane!- Snak, moer; det er mig, din gut!
(føler varsomt på hendes pande og hænder; derpå kaster han snoren bort på stolen pg siger dempet:)
JA så! - Du kan hvile dig, Grane; for ret nu er rejsen slut.
(lukker hendes øjne og bøjer sig over hende.)
Hav tak for alle dine dage, for bank og for barne-bys!- Men nu får du takke tilbage-
(trykker kinden mod hendes mund)
Se så, det var tak for skyds.
HUSMANDSKONE
Hvad? Peer! Nå, så er vi over den tungeste sorg og nød! Herregud, hvor godt hun sover -- eller er hun-?
PEER GYNT
Hys, hun er død.
(Kari græder ved liget. Peer Gynt gåt længe omkring i stuen; endelig standser han ved sengen.)
PEER GYNT
Får moer med ære begravet. Jeg får friste at fare herfra.
KONEN
Skal du langvejs fare?
PEER GYNT
Mod havet.
KONEN
Så langt!
PEER GYNT
Og lenger endda
(han går)
Akt 4 Scene 1
(På sydvestkysten af Marokko. Palmeskov. Dækket middagsbord, solsejl og sivmatter. Længere inde i lunden hængende køjer. Udenfor land ligger en damp yacht med norsk og amerikansk flag. Ved stranden en jolle. Det er henimod solnedgang. Peer Gynt, en smuk middelaldrende herre i elegant rejsedragt, med guldlorgnet på brystet, præsiderer som vært for bordenden. Master Cutton, Monsieur Ballon samt herrene v. Eberknopf og Trumpererstråle ifærd med at slutte måltidet)
PEER GYNT
Drik, mine herrer! Er man skabt til nydelse, så skal man nyde. Der står jo skrevet: tabt er tabt, og væk er væk-. Hvad må jeg byde?
TRUMPETERSTRÅLE
Du er superb som vært, broer Gynt!
PEER GYNT
Jeg deler æren med min mynt, med kok og stewart -
MASTER COTTON
Very well; en skål for alle fires held!
MONSIEUR BALLON
Monsieur, De har en gout, en ton, som nutildags kun sjelden findes hos mænd, der lever en garçon,- et visst, jeg ved ej hvad -
VON EBERKOPF
Et vift, ek skær af frigjort åndsbetragtning og verdensborgerdomsforpagtning, et syn igennem skyens rift, der ej af snever fordem bindes, et præg af højere forklaring, en ur-natur med livserfaring på trilogiens top forent. Ej sandt, monsieur; så var det ment?
MONSIEUR BALLON
Jo, meget muligt; ikke ganske så smukt det klinger i det franske.
VON EBERKOPF
Ej, was! Det sprog er og så stivt.- Men hvis til fænomenet grunden vi søge vil -
PEER GYNT
Så er den funden. Det er fordi jeg ej er gift. Ja, mine herrer, ganske klar er tingen. Hvad skal manden være! Sig selv; det er mit korte svar. Om sig og sit han skal sig kære. Men kan han det, som pak-kamél for andres ve og andres vel?
VON EBERKOPF
Men denne for-og-i-seg-væren, jeg lover, har Dem kostet strid -
PEER GYNT
Å ja såmen; i fordums tid; men altid gik jeg bort med æren. Engang var jeg dog ganske nær i fælden fanget mod min vilje. Jeg var en rask og vakker fyr; og damen, som jeg havde kær,- hun var af kongelige familje -
MONSIEUR BALLON
Af kongelig?
PEER GYNT
(hendkastende)
Af disse ætter, De ved nok-
TRUMPETERSTRALE
(slår i brodet)
Disse adelstroll!
PEER GYNT
(trækker på skuldren)
Forlagte højheder, som sætter sin stolthed i, plebejerpletter at holde væk fra stammens skjold.
MR. COTTON
Gik så affæren overstyr?
MONSIEUR BALLON
Familjen var imod partiet?
PEER GYNT
Nej, tvertimod!
MONSIEUR BALLON
Ah!
PEER GYNT
(skånsomt)
De forstår; der gaves ting, som talte for at få os snarest muligt viet. Men rentud sagt, det hele væsen var mig fra først til sidst imod. Jeg er visse dele kræsen og helst jeg står på egen fod. Og da nu svigerfader kom forblommet frem med fordring om jeg skulde skifte navn og stilling og løse adelskabsbevilling, så trak jeg mig med anstand ud, - gav afkald på hans ultimatum - og afkald på min unge brud.
(trommer på bordet og synger andægtig)
Ja, ja; der råder dog et fatum! På det vi mennesker kan lide; og det er trøstig at vide.
MONSIEUR BALLON
Og dermed sagen var forbi?
PEER GYNT
Nej, jeg fik føle noget andet; thi uvedkommende sig blanded med høje ramaskrig deri. Værst var familjens yngre lemmer. med syv av dem jeg fik duel. Det var en tid, jeg aldri glemmer, skønt jeg gik ud deraf med held, Det kostet blod; men dette blod gier brev på min persons fordyrelse, og peger styrkende imod, som sagt, et fatums vise styrelse.
VON EBERKOPF
De har et blik på livets gang, der hæver Dem til tænker-rang. Imens en slet og ret formener ser hver for sig de spredte scener, og aldri ender med at famle, forstår De alt til et at samle. Med samme norm De alting måler. De spidser til hver løs eragtning, så hver og en går ud som stråler fra lyset af en livsbetragtning.- Og De har ingenting studeret?
PEER GYNT
Jeg er, som jeg Dem før har sagt, en blot og bar autodidakt. Methodisk har jeg intet lært, men jeg har tænkt og spekuleret, og læst mig til en del af hvert. Jeg har begyndt i ældre alder; da ved De jo, lidt tungt det falder at pløje side op og side ned og tage ligt og uligt med. Historien har jegtaget stykkevis; thi mere fik jeg aldri tid til. Og da man jo i tunge tider et noget visst må sætte lid til, så tog jeg religionen rykkevis. På den manér det bedre glider. Man skal ej læse for at sluge, men for at se, hvad man kan bruge
MR. COTTON
Se, det er praktisk
PEER GYNT
(tænder en cigar)
Kære venner; betænk mit levnetsløb forresten. Hvorledes kom jeg først til Vesten! Som fattig karl med tomme hænder. Jeg måtte slide sårt for føden; tro mig, det faldt mig tidsnok svært. Men livet, venner, det er kært; og, som man siger, besk er døden. Vel! Lykken, ser I, var mig føjelig; og gamle fatum, han var bøjelig. Det gik. Og da jeg selv var tøjelig, så gik det stedse bedre, bedre. Ti år derefter bar jeg navn af Krøsus mellem Charlestowns rhedre. Mit rygte fløj fra havn til havn; jeg havde lykken inden borde -
MASTER COTTON
Hvad gjaldt trafiken?
PEER GYNT
Mest jeg gjorde i negere til Karolina og gudebilleder til Kina.
MONSIEUR BALLON
Fi donc!
TRUMPETERSTRALE
For tusend, farbroer Gynt!
PEER GYNT
De finder nok bedriften svævende på det tilladeliges pynt? Jeg selv har følt det samme levende. Jeg fant den endog odiøs. Men, De kan tro mig, først begyndt, det holder hårdt at slippe løs. Ialfald er det yderst svært i slig en stor forretningsførelse, der sætter tusender i rørelse, at bryde ganske overtvert. Det "overtvert" jeg kan ei lide, men tilstår på den anden side, at jeg har altid næret agt for hvad man kalder konsekvenserne; og det, at overskride grænserne, har stedse gjort mig lidt forsagt. Dessuden tog jeg til at ældes; jeg nærmed mig mod femtiårene,- fik efterhånden gråsprengt hår; og skønt min helbred var fortrinlig, så faldt den tankt dog mig pinlig: hvem ved, hvor snart den time slår, da jurykendelsen skal fældes og skille bukkene fra fårene.
Hvad var at gøre? Standse farten på Kina gik umuligt an. Jeg fandt dog en utvej, åbned snart en forretning til på samme land. Hver vår jeg guder exporterte; hver høst jeg prester udklarerte, forsynte dem med det fornødne som strømper, bibler, rum og ris -
MR. COTTON
Ja, mod profit?
PEER GYNT
Naturligvis. Det gik. De virked ufortrødne. For hver en gud, hist over købt, de fik en kilier grundigt døbt, vå virkningen neutralisertes. Missionens mark lå aldri brak; thi guderne, som kolportertes, af presterne blev holdt i schak.
MASTER COTTON
Nå, men de afrikanske varer?
PEER GYNT
Der sejred også min moral. Jeg indså, den trafik var gal for folk i fremadskreden alder. Men ved jo ej, når fra man falder. Og dertil kom de tusend snarer fra vore filantropers lejr, for ej at nævne kapringsfarer, samt risiko af vind og vejr. Alt dette sammenlagt vandt sejr. Jeg tænkte: Peter, rev i sejlene; se til, at du kan rette fejlene! Så købte jeg mig land i Syden, beholdt den siste kødimport, som også var af prima sort. De trived, blev blanke, fede, så det var mig og dem en glæde. Je, jeg tør sige uden skryden, jeg handled mod dem som en faer,- hvad sine gode renter bar. Jeg bygged skoler, for at dyden bestandig kunde holdes på et visst almindeligt niveau, og påstå strængt at ingenstunder dens thermometer sank derunder. Nu deforuden af dele jeg har mig ganske trukket ud;- jar har plantagen samt den hel besætning solt med hår og hud. På afskedsdagen gav jeg og til små og store gratis grog, så mænd og kvinder fik en rus, og enkerne desuden snus. Se, derfor håber jeg, såfremt det ord ej er et mundsvejr blot: hver den, som ej gør ondt, gør godt,- så er min fortids fejlgreb glemt, og jeg kan holde, mer end mangen, med dyder mine synder stangen.
VON EBERKOPF
(klinker med ham)
Hvor det er styrkende at høre et livsprincip i scene sat, forløst fra theoriens nat, urokket af det ydre røre!
PEER GYNT
(som under det foregående har stukket flittigt på flaskerne)
Vi mænd fra Nord forstår at føre vor krig igennem! Kunstens nøgle i livets sag er simpelthen at holde øret tæt igen for indpas af en farlig øgle.
MASTER COTTON
Hvad for øgle, dyre den?
PEER GYNT
En liden en, en fult forførende til det i et og alt afgørende.
(drikker igen)
Hvad hele vove-kunsetn gælder, den kunst, at eje dådens mod,- der er: at stå med valgfri fod imellem livets lumske fælder,- at vide visst, at alle dage er ikke slut med stridens dag,- at vide, dig står åben bag en bro, som bære kan tilbage. Den therori har holdt mig frem; den har min hele vandel farvet; og theorien har jeg arvet fra slægten i min barndoms hjem.
MONSIEUR BALLON
De er jo norsk?
PEER GYNT
Aj fødsel, ja! Men verdsborger af gemyt. For hvas jeg har af lykken nydt, jeg takke kan Amerika. De vel forsynte bogreoler jeg skylder Tysklands yngre skoler. Fra frankrig fik jeg mine veste, min holding og min skærv af ånd,- fra England en arbejdsom hånd og skærpet sans for eget bedste. Af jøden har jeg lært at vente. Lidt hang til dolce far niente jeg fra Italien fik en sending,- og engang i en snever vending jeg øged mine dages mål ved bistand af det svenske stål.
TRUMPETERSTRALE
(hæver sit glas)
Ja, svenske stålet -!
VON EBERKOPF
Stålets svinger vi først og fremst vor hyldest bringer! (de klinker og drikker med ham. Han begyner at blive hed i hovedet.)
MASTER COTTON
Alt dette er såre godt;- men, Sir, nu gad jeg vide blot, hvad De med Deres guld vil gøre.
PEER GYNT
(smilende)
Hm; gøre? Hvad?
ALLE FIRE
(rykker nærmere)
Ja, lad os høre!
PEER GYNT
Nu; for det første gå på rejser. Se, derfor tog jeg jer ombord som selskabsbrødre i Gibraltar. Jeg trængte til et danserkor af venner som mit guldkalv-alter-
VON EBERKOPF
Højst vittigt sagt!
MASTER COTTON
Men ingen hejser sit sejl for blot og bart at sejle. De har et mål, det kan ej fejle. Og målet er -?
PEER GYNT
At blive kejser
ALLE FIRE
Hvad?
PEER GYNT
(nikker)
Kejser!
ALLE FIRE
Hvor?
PEER GYNT
I hele verden.
MONSIEUR BALLON
Hvorledes, ven -?
PEER
Den plan er ingenlunde ny; den sjælen var i al min færden. Som gut jeg har i drømme rullet vidt over havet på en sky. Jeg steg med slæb og gylden slire,- og dratted ned på alle fire. Men målet, venner, stod ved magt.- Det er jo skrevet eller sagt etsteds, jeg mindes ikke hvor, at hvis du vandt den ganske jord, men selv dig tabte, var din vinding kun krans omkring en kløvet tinding. Så står der,- eller noget sligt; og dette ord er intet digt.
VON EBERKOPF
Men hvad er da det gyndske selv?
PEER GYNT
Den verden bag mit pandehvæl, som gør at jeg er ingen anden, en mig, så lidt som Gud er fanden.
